
Staete Landt Sauvignon Blanc Duchess Marlborough 2021
Vi har kun få flasker tilbage at denne fremragende hvidvin, der efter 5 år på fad og flaske nu peaker på et helt nyt niveau... Wauw!
Så er der super-premium Sauvignon Blanc i eksklusiv fadgæret udgave fra Staete Landt, der blev grundlagt som et ægte ”boutique winery” af den passionerede hollænder Ruud Maasdam.
Den i dag feterede winemaker nøjes ikke med at fremstille Sauvignon Blanc-flagskibet Duchess fra sin allerbedste parcel i Brancott Valley, Marlborough.
Efter nænsom presning af hele, håndplukkede drueklaser, spontangærer hvidvinen med markens egen gær for at fremme terroirpræget yderligere. Og inspireret af de store verdensklasse-hvidvine fra Bordeaux og Bourgogne lader Ruud dele af gæringen foregå på 6-10 år gamle barriquefade, der føjer seriøs nøddeagtig kompleksitet til den elegante frugtsmag.
Sancerre og Bordeaux Grand Cru Classé kan bare komme an… Du har ikke oplevet verdensdruen Sauvignon Blanc fuldt ud, før du har smagt Staete Landts stolte flagskib Duchess!
….
Nyd den til stegte fisk og skaldyr, fjerkræ, tapas, sushi, grillede asparges samt nøddeagtige oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Staete Landt Sauvignon Blanc Duchess Marlborough 2021?
Ved ophældningen sart gylden med friske grønne refleksioner…. I næsen åbenbarer Duchess 2021 sig som en vidunderligt rig og kompleks Sauvignon Blanc med fascinerende dybe lag af nødder og champagnekompleks brioche under den friske og aromatiske Marlborough-frugt… I munden rig og fyldig med en lækker cremet struktur, der balanceres perfekt med sprød smag af salt mineralitet, frisk grape og passionfrugt. Eftersmagen klinger smukt af med strejf af ristede nødder, grøn peber og champagne-toast. Det her er hyper-elegant og kæmpestor Sauvignon Blanc. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Staete Landt Sauvignon Blanc Duchess Marlborough 2021 passer godt til...
Hvordan er Staete Landt Sauvignon Blanc Duchess Marlborough 2021 fremstillet?
Duchess er fremstillet på 100% Sauvignon Blanc, som winemaker Ruud Maasdam selekterer fra sin bedste parcel med Sauvignon Blanc i Brancott Valley, Marlborough. For at føje ekstra kompleksitet til smagen, fremstilles dele af topvinen på en for Marlborough helt unik vis måde... Hele håndplukkede drueklaser presses nænsomt for at frigøre den mest delikate druemost, der siden spontangærer på 6-10 år gamle barriquefade med terroirets egen gær. “Duchess-fadene” tilsættes ikke sulfitter under gæringen, og enkelte af dem gennemgår den blødgørende malolaktiske gæring, der føjer ekstra cremet tekstur og kompleksitet til smagen.
Druer
Sauvignon BlancOm Staete Landt Wines
Staete Landt Winery er et familieejet boutique-vineri i Marlborough, New Zealand, grundlagt af hollænderen Ruud Maasdam omkring årtusindeskiftet. Efter at have emigreret fra Holland i 1998 for at forfølge drømmen om at skabe vine i verdensklasse, valgte Ruud Marlborough som sit nye hjem – på et tidspunkt hvor regionens enorme potentiale endnu ikke var fuldt anerkendt internationalt.
Vingården er beliggende på den eftertragtede "Golden Mile" i Rapaura, et af Marlboroughs mest prestigefyldte vinområder. Her dyrkes alle druer på egne marker, og hver vin fremstilles med fokus på terroir, kompleksitet og autenticitet. Staete Landt arbejder efter en kompromisløs kvalitetsfilosofi, hvor lave udbytter, omhyggelig markpleje og manuel selektering sikrer vine med stor koncentration, dybde og karakter.
Den varierede jordbund med stenrige flodaflejringer og tungere lerholdige parceller, kombineret med den kølende indflydelse fra Wairau-floden, skaber optimale betingelser for dyrkning af flere forskellige druesorter. Sauvignon Blanc og Pinot Noir er husets vigtigste specialiteter, men Staete Landt producerer også elegante udgaver af Pinot Gris, Chardonnay, Riesling, Viognier og Syrah.
Navnet Staete Landt har en særlig historisk betydning. Det var nemlig det navn, den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman gav New Zealand, da han opdagede landet i 1642. For Ruud Maasdam symboliserer navnet forbindelsen mellem hans hollandske rødder og hans nye hjem i New Zealand – en forbindelse, der også afspejles i vinhusets etiketter og identitet.
I dag regnes Staete Landt blandt Marlboroughs mest dedikerede kvalitetsproducenter, hvor hver flaske bærer præg af Ruud Maasdams passion for håndværk, terroir og ønsket om at skabe vine med både personlighed og lang levetid.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener













